Effekter af askespredning
Ved kemisk analyse af skovbunden (O-horisonten) og jorden i hhv. 0-10, 10-75 og 75-90 cm's dybde kan vi sige noget om, hvor stofferne i asken bliver af, og hvilke andre kemiske effekter askespredningen har haft. Forsøget er beskrevet under "Feltforsøg".
Hovedkonklusionerne er:
- Spredning af aske hæver skovbundens pH-værdi, så den bliver mindre sur. Effekten kan sammenlignes med kalkning, som man gør på landbrugsjord og har gjort i svenske skove. Kalkning modvirker den forsuring, som bl.a. luftforureningen har medført.
- En lidt højere pH-værdi medfører, at evnen til at binde og frigive næringsstoffer i skovbunden forbedres. Når pH-forøgelsen kommer fra aske, vil nogle af askens næringsstoffer blive bundet på de "ledige" pladser.
- Skovbundens indhold af cadmium øges. Dette gælder dog ikke ved spredning af bundaske eller pelleteret aske. Det tilførte cadmium vaskes kun i meget ringe grad længere ned i jorden, og asken har ikke ændret koncentrationen af cadmium i jordvandet. Betydningen af cadmium-koncentrationen i skovbunden for planter og dyr kendes ikke, men generelt er cadmium et skadeligt tungmetal. Hvor længe cadmium-koncentrationen er om at falde tilbage til det oprindelige niveau vides ikke.
- Bundaske ser ud til at binde Na, Mn og Mg stærkere i askepartiklerne end flyveaske. Derfor frigives flere af disse stoffer i skovbunden i forsøgsparcellerne, hvor der er spredt bundaske. I hvilken grad stofferne frigives til gavn for træerne vides ikke.
- Generelt kan det siges, at størstedelen af de tilførte stoffer bindes i det øverste organiske lag/skovbunden. Langt færre stoffer vaskes ned i mineraljorden. Udvaskningen af stoffer er ubetydelig, dog med undtagelse af kalium (K) og natrium (Na), som findes i en letopløselig form i flyveaske.
