|
|
Askens effekt i skoven
Når der spredes aske i skove, vil det påvirke både skovens udseende, livet i skovbunden og træerne. Her finder du oplysninger om påvirkningerne. Aske kan også anvendes som gødning til juletræer. Træernes respons er også beskrevet her. Kemien i skovjorden og under juletræerne behandles under fanebladet "Juletræer".
Bioaskebekendtgørelsen indeholder ikke specifikke regler, der regulerer hvilke arealer, der er egnede til askespredning. I følge loven er alle skove lige egnede ifht. loven. Det er dog ikke anbefalingen fra Skov & Landskab, at alle skove skal modtage aske. Udgangspunktet må være, at arealer hvor der bliver, eller vil blive produceret flis i større mængder, er potentielle til askespredning. Derimod er arealer, fx gamle bøge- eller egeskove, hvor der ikke produceres flis, og hvor næringsstofbalancen ikke er påvirket af stort udtag af kviste, nåle/blade og grene, ikke potentielle til askespredning.
Aske spredes for at tilbageføre og udnytte de næringsstoffer, som asken indeholder. Næringsstofferne er den positive side af sagen. Den negative side er askens indhold af tungmetaller og den høje pH-værdi, som kan medføre skader på skovbunden.
Generelt sker flisproduktionen i skove med en forholdsvis intensiv drift, og ikke i de områder af skovene, hvor naturhensynene vejer tungt.
Spredning af aske bør ske som kompensation for udtag af næringsstoffer, eller som respons på udtalt mangel på næringsstoffer på arealer, hvor der ønskes bedre vækst og/eller vitalitet.
|
|
|
Herover fortørring af træer inden flisning. Fortørring mindsker udtaget af næringsstoffer. Askespredning giver mulighed for at kompensere for udtaget af næringsstoffer.
|
|
