Erfaringer med pelletering
Der er klare fordele ved pelletering. Derfor har Skov & Landskab udført forsøg med pelletering af flisaske. Asken har samme evne til at stivne som mørtel. Det er askens indhold af sand, kul og andre "urenheder", der afgør om asken stivner eller forbliver løs.
Til forsøgene er der blevet anvendt flyveaske eller sigtet blandingsaske. Dette skyldes, at det anvendte maskineri har været bygget til blødere materialer som foder, træ osv. og ikke sammenbrændt sand, metal-genstande, sten og hvad der ellers findes i bundaske. Generelt må det anbefales at solde asken inden pelletering.
Alle forsøg i Danmark er udført på matricepressere enten med pladematricer eller ringmatricer.
Forsøgene har vist, at pelletering af aske er meget vanskeligt, men ikke umuligt. Der er fremstillet flere hundrede kilo askepiller, men omkostningerne har været høje.
Der er under forsøgsforhold eksperimenteret med en lang række tilsætningsstoffer til asken. Tilsætningen har haft til formål enten at få asken til at glide bedre gennem matricen eller at forbedre askepastaens sammenbinding. Der kan nævnes tilsætningsstoffer som cement, lignin, rapsolie, majs, korn, træspåner, rapskage, cheanøddeskaller og rapid cement. Alle forsøg med tilsætning viser, at aske/vand er den bedste blanding. Den optimale vandprocent afhænger af asken og især af askens indhold af uforbrændt kul. Asken skal have konsistens som tør jord, der kan presses sammen til en flade mellem to fingre.
Et af de store problemer ved at pelletere aske er, at der udvikles meget varme, når asken presses gennem matricen. Varmen får asken til at størkne i matricen og over matricen. Når materialet varmes op fordamper vandet og gnidningsmodstanden øges. Processen er selvforstærkende idet temperaturen stiger yderligere når askens gnidningsmodstand stiger. Der er ikke udført forsøg med styret køling.
Flere af forsøgene er endt med at asken er stivnet i hullerne på matricen, og det er et meget stort arbejde at få matricen renoveret.
Der findes i 2011 så vidt vides ikke aktører, der kan løse en askepelleteringsopgave uden forudgående forsøgsfase.
I Sverige bruges enten granulering eller valsepelletering. Begge metoder har formodentlig svagheder i forhold til variationen i de danske asker, som er mere uensartede og har mere varierende kulindhold.
