Bredal-spreder monteret på skovmaskine
Kombinationen af container, spreder og fremkommelighed i skoven lykkes, når en Bredal-spreder monteres på en udkørselsmaskine. Når skovmaskinens grab ændres til en grave-grab, er maskinen selvhjulpen på den måde, at kranen kan læsse aske op i containeren, skovmaskinen kan køre næsten over alt, og tallerknerne kan sprede asken med rimelig præcision.
Ideen med at gøre skovmaskinen fleksibel øger belægningsgraden for entreprenøren.
Alternativet er en spreder med hjul og en traktor med grab. Dette set-up er billigere men knap så terrængående.