|
Blandingen af løst og klumpet aske giver problemer
På nedenstående figur ses en analyse af spredningen af hhv. klumpet og løst aske. Det er tydeligt, at askeklumperne bliver spredt ganske jævnt over arealet, mens det løse aske bliver spredt mindre jævnt. Det er en kendt sag, at spredning af støv, smuld og andre løse varer er vanskeligt, fordi hver partikel ikke har meget vægt. Af den grund kan den ikke slynges ret langt. Større/tungere partikler kan sættes i fart og sendes af sted i forskellige retninger og bliver derved spredt i et jævnt lag.Problemet med blandingen af løst og klumpet aske kan dels løses ved at knuse/solde asken, så den bliver mere homogen. Man får også en mere ensartet aske, hvis man er omhyggelig med at knuse klumperne med en gummiged under hærdningen. Endelig bør man være omhyggelig med at justere askesprederen, så resultatet "i alt" bliver rimeligt jævnt. Justeringen kan foretages efter en spredningsanalyse med spredning i bakker, som vejes. Skov & Landskab har udført en række forsøg. Figuren her under er et af resultaterne.
|
|
En askeklump. |
Jo mere homogen asken er, des bedre kan den spredes. Askepiller er nemmest at sprede.
|
|