|
|
Der er PAH i aske
Polyaromatiske hydrocarboner (PAH’er) er en gruppe organiske forbindelser, som kan dannes under forbrænding af eksempelvis flis og træpiller. Særligt en ufuldstændig forbrænding vil resultere i PAH'er. Nogle af stofferne anses for at være kræftfremkaldende (Karlson et al., 2001). PAH'er kaldes også tjærestoffer.
Bioaskebekendtgørelsen indeholder et krav om måling af PAH, hvis værket ikke måler tilstrækkeligt lave CO-koncentrationen under forbrændingen. Da et lavt CO-tal vidner om en god forbrænding, vil PAH-udslippet være begrænset. De målte værdier er ofte lave i
forhold til Bioaskebekendtgørelsens grænseværdi på maks. 12 mg pr. kg
tørstof (grænseværdien omfatter kun en del af de PAH’er, der er medtaget
under EPA-PAH). Indholdet af de kræftfremkaldende PAH’er er ofte under
detektionsgrænsen (ca. 0,05 mg/kg tørstof). Variationen er dog stor.
Skov & Landskab har
analyseret et mindre antal asker for PAH'er. Analyseresultaterne er
givet i tabellen her under. Gennemgangen er blandt andet baseret på
Callesen et al. (2004a, 2004b).
EPA-PAH er en internationalt anvendt samle-parameter for PAH’er og består af summen af 16 PAH’er (Naftalen, Acenaftylen, Acenaften, Fluoren, Fenantren, Antracen, Fluoranten, Pyren, Bens(a)antracen, Krysen, Bens(b)fluoranten, Bens(k)fluoranten, Bens(a)pyren, Dibens(ah)antracen, Benso(ghi)perylen, Indeno(123cd)pyren), jf. standard fra United States Environmental Protection Agency (Karlson et al., 2001). PAH-cancerogene er summen af de 7 EPA-PAH’er, (Bens(a)antracen, Krysen, Bens(b)fluoranten, Bens(k)fluoranten, Bens(a)pyren, Dibens(ah)antracen, Indeno(123cd)pyren), der er kræftfremkaldende.
I Sverige foreslår Egnell et al. (1998), at grænseværdien for EPA-PAH i aske, der kan spredes i skoven, fastsættes til 0,5 mg/kg tørstof ud fra en simpel betragtning om, at denne mængde under alle omstændigheder er tilstrækkelig lille til, at uønskede effekter undgås. Den svenske Skogstyrelse (Skogsstyrelsen, 2001) angiver en noget højere grænseværdi på 2 mg/kg tørstof, ud fra en betragtning om, at dette er en acceptabel størrelse, når skovjorden i forvejen tilføres ca. 1 kg PAH/ha/100 år fra deposition af luftforurening og strøfald (Samuelsson og Staaf, 2005). (Med et indhold på 2 mg PAH/kg tørstof og en askedosering på 4 tons/ha/100 år tilføres der 8 g PAH/ha/100 år).
Det er vanskeligt at analysere for PAH’er i askeprøver, da PAH’erne let bindes til de kulpartikler, som findes i asken. Ved sammenligning af PAH-analyser for askeprøver er det derfor vigtigt at kende ekstraktionsmetoden. I Sverige ekstraheres askeprøverne med både acetone og hexan i flere omgange, og ekstraktet tilsættes efterfølgende metanol og analyseres med HPLC med kombineret UV- og Fluorescensdetektor (den samme metode, som er anvendt for de her givne askeprøver).
Tabel: Antallet af prøver (N),
gennemsnitskoncentrationen, min. og maks. koncentrationer samt.
standardafvigelse (Std. afv.) for EPA-PAH (summen af 16 PAH’er jf. standard fra
United States Environmental Protection Agency), PAH-can. (summen af de 7 EPA-PAH’er
der er kræftfremkaldende), PAH-andre (summen af de EPA-PAH’er der ikke er
kræftfremkaldende), WHO-TEQ (toxicitets-ækvivalenter jf. standard fra World
Health Organisation) og I-TEQ (Internationale toxicitets-ækvivalenter).
Tabellen er gengivet fra Callesen et al. (2004a). TS=tørstof.
|
|
|
Kulpartikler fra aske. |
Der er stor ueniged om grænseværdierne for PAH'er, samt om analysemetoden der skal anvendes.
|
|
