Skoven bliver sort
Når man spreder 3 tons tørstof pr. hektar, kan det ses. Det er almindeligt med 10-20 % vand i aske, som føles jordfugtigt. Det giver altså op mod 4 tons fugtig aske pr. hektar.
Det er nemt at lave en prøvespredning på en kvadratmeter, og se hvordan asken ser ud i skoven. Afhængig af vandprocenten i aske skal du sprede 3-400 gram aske på en kvadratmeter.
Hvis du laver forsøgsspredningen i god tid, kan du også få et indtryk af, hvor hurtigt skoven kommer til at ligne sig selv igen. Hvis asken er jordagtig uden mange store klumper og uden smeltet sand, så vil det typisk være svært at finde asken efter det første regnvejr.