Næringscyklus i skov
Hvis mennesker ikke udnytter træerne i skoven vil der være en naturlig cirkulation af næringsstoffer.
Hovedstrømmene er:
-Tilførsel til økosystemet via deposition fra luften og forvitring af mineraler i jorden.
-Træer dør og nedbrydes af svampe, mens næringsstofferne frigives og derved recirkuleres.
-Optagne næringsstoffer udvaskes fra nålene/bladene, når det regner, og vaskes ned i jorden.
-Nåle/blade falder af og nedbrydes, hvorved næringsstofferne recirkuleres.
-Skoven brænder og alle næringsstofferne ligger tilbage i asken (dog fratrukket de stoffer, der fordamper. fx kvælstof)
Når vi udnytter træerne i skoven påvirkes næringsstrømmene. Især flisning af friske træer medfører en stort eksport af næringsstoffer fra skovøkosystemet.
At sprede aske giver naturligvis ikke samme biologiske effekt som at efterlade træerne til nedbrydning, men det kan modvirke forsuring og opretholde næringsbalancen. Askespredning kan sammenlignes med, at skoven brænder. Branden sker på flisfyrede varmeværker og asken føres tilbage. I forhold til en brændt skov, hvor der ikke er træer tilbage, er det en fordel, at askespredningen sker, mens der er træer til at optage næringsstofferne.
Mængdemæssigt er regnestykket indviklet, men i forenklet form kan man opstille følgende:
Typiske tal for en mellemaldret rødgranbevoksning er: 250 kubikmeter fastmasse pr. ha med en vægt på omkring 430 kg/kubikmeter. Dertil kommer grene og nåle. Med stor variation kunne den samlede masse blive til 130-150 tons pr. ha. Hvis skoven brænder og efterlader 2% aske bliver det til ca. 3 ton aske pr. ha, som er den maksimale dosis i bioaskebekendtgørelsen.
Hvis man beregner det gennemsnitslige udtag af næringsstoffer med flis og det gennemsnitslige indhold i aske, så kompenserer 3 tons aske pr. ha for størstedelen af de eksporterede næringsstoffer.
