|
|
Man må selv udtage prøver
En askeprøve skal udtages, så den er repræsentativ for hele mængden af aske. Det betyder, at den skal udtages, så prøven indeholder en blanding, der svarer til den blanding, der er i askecontaineren. En anden mulighed er at udtage prøven løbende dvs. fra et bånd eller en sneglebane, hvor en delmængde skilles fra og sendes til analyse.
Hvis prøven udtages fra containeren, er det beskrevet i metodeblad 1, hvordan det skal gøres. Hovedpunkterne er, at man fx med en skovl udtager aske forskellige steder i containeren. Det skal sikres, at asken udtages fra forskellige dybder. Asken skovles op i en kegle/pyramide, på en måde så hver skovlfuld fordeler sig ud over keglen. Der skal tages mindst 20 delprøver fra en container med blandingsaske. Når prøvetagningen er slut, skovles halvdelen af keglen væk, og den resterende halvdel skovles op i en ny kegle. Processen gentages indtil prøvemængden er 2-3 kg tørstof eller ca. 5 kg fugtig aske. Hvis asken indeholder knytnæve-store klumper af sammenbrændt sand (slagger), så skal de ikke med i den endelige prøve. I princippet skal prøven have samme sammensætning som asken i containeren, men da de store klumper er vanskelige at håndtere på laboratoriet, så bør de sorteres fra. Aftal den præcise mængde med dit analyselaboratorium. Asken pakkes forsvarligt ind og sendes.
Miljølaboratorier kan udtage askeprøver efter forskrifterne, men værket må også selv udtage prøverne.
|
|
|
Prøvetagning i container. |
Prøvetagning er et meget vigtigt punkt. Udtages prøven forkert, er analyseresultatet værdiløst.
|
|
